Gå til primært indhold

Shifts link-anbefalinger, vol.13

Online butikker kæmper med tilgængeligheden

Vi starter med lidt selvpromovering, for i sidste uge skrev vi en artikel om hvordan nogle af danmarks bedste e-commerce sites kæmper med tilgængeligheden. Måske er "kæmper" et forkert ord, for det er jo ikke sikkert at de har brugt tid på det, men det kommer de helt sikkert til indenfor den nære fremtid.

BBC "shifter left"

En klassisk problemstilling i forbindelse med tilgængelighed er, at det ofte er noget der bliver overladt til frontend-udviklerne til sidst i processen, og i rigtig mange tilfælde er det for sent, da det kan være umuligt at gøre en dårligt designet komponent tilgængelig. Hos BBC har man besluttet sig for at gøre noget ved det problem, nemlig at "shift accessibility left" ved at inddrage udviklerne tidligt i processen.

Sådan bruger GitHub web components

En af de teknologier, der, efter en lidt hård start, har fået medvind det seneste års tid, er web components. Kort fortalt giver det mulighed for at definere nogle nye User Interface Elementer, som reelt set kan bruges som erstatning eller tilføjelse til de standard HTML elementer, der allerede findes. Hos GitHub er man for alvor begyndt at bruge dem, og i denne artikel beskriver de hvordan og hvad det har betydet for dem.